Anoreksi, bulimi og overspisning kaldes også for "spiseforstyrrelser". Spiseforstyrrelser handler mere om følelser end om mad. Det kan være en måde at kontrollere sit liv på, hvis ens følelser indeni er i kaos.
Langt de fleste tilfælde af spiseforstyrrelser ses hos piger. Cirka fem procent af alle unge piger har anoreksi eller bulimi, og ti gange flere piger end drenge har problemer med spiseforstyrrelser.
Anoreksi
Anoreksi kaldes også "nervøs spisevægring". Sygdommen er kendetegnet ved, at man sulter sig og bliver tyndere og tyndere, men man synes stadigvæk, at man er fed. Har man anoreksi, synes man tit, at mad er ulækkert og hvis man får lov at lade helt være med at spise, gør man det.
Bulimi
Hvis du har en vane med at spise helt vildt meget og bagefter kaste maden op, kalder man det bulimi. Det er ikke sikkert, at du er særligt tynd eller tyk, hvis du har bulimi. De fleste med sygdommen har en almindelig vægt, men kan svinge en del op og ned.
Mennesker med bulimi, anoreksi eller begge dele har et overdrevent lavt selvværd. De holder sig tit for sig selv og er også mange gange trætte, triste og stille.
Overspisning
Overspisning eller tvangsspisning betyder, at en person er ude af stand til at kontrollere, hvor meget han eller hun spiser. En overspiser vil i perioder spise langt mere, end han eller hun har brug for. Langt mere end andre mennesker overhovedet ville kunne få ned.
Det er farligt
Særligt anoreksi er meget farligt. Får du anoreksi i en ung alder, kan du risikere, at din menstruation kommer meget sent og i sidste ende at du ikke kan få børn. Du kan også tabe håret, få svage knogler og negle der knækker hele tiden.
Din krop har brug for mad og energi, og når du ikke spiser noget, bliver kroppen svag og dine organer, fx hjertet, kan ikke klare det. I sidste ende kan du dø af anoreksi. Man ved ikke, præcist hvor mange der dør af det, men man mener, at cirka 10 procent af alle med anoreksi dør af sygdommen.
Bulimi er også farligt. Længerevarende bulimi kan give meget dårlige tænder, mavesår og sår i halsen. Taber du dig meget af din bulimi, kan det have de samme konsekvenser som for folk med anoreksi.
Her kan du få hjælp
Først og fremmest er det altid godt, at du siger det til dine forældre, hvis de ikke allerede ved det. Det er vigtigt, at de er klar over, at du har et problem, så de kan hjælpe dig i hverdagen.
Rådgivning
Der findes mange steder, hvor du kan henvende dig anonymt, og få en snak med en rådgiver, der kan hjælpe dig med dine spørgsmål og problemer.
Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser (LMS) har en telefonrådgivning og en mailrådgivning. Foreningen kan også hjælpe dig med at få en kontaktperson, der selv har haft en spiseforstyrrelse og derfor ved, hvordan du har det.
Derudover tilbyder LMS at du kan komme i en støttegruppe for spiseforstyrrede, hvor I mødes to gange om måneden og taler med hinanden.
Behandling
Når du skal i behandling for at komme af med din spiseforstyrrelse er det bedste, at du starter med at tage til din egen læge. Han eller hun kan fortælle dig, hvad der skal gøres og hvor du kan komme i behandling.
Er du meget undervægtig, er det vigtigt, at du får en normal vægt igen. Måske bliver du indlagt på et hospital, hvor de hjælper dig med at spise det, der skal til, for at du ikke længere sætter dit helbred på spil. Samtidig kan du komme i samtaleterapi, det vil sige, at du skal tale med en psykolog.
Nogle steder i landet findes der særlige centre for spiseforstyrrelser, hvor du både kan få hjælp til at få det bedre fysisk og psykisk. Det gælder både, hvis du har bulimi og hvis du har anoreksi. Nogle af centrene er offentlige og derfor gratis, imens nogle er private og koster penge. Tal med dine forældre om, hvilken hjælp, der ville være god for dig.
(Kilde: borger.dk m.fl.)