Angst og stress

Lider du eller nogen du kender af angst eller stress? Her på siden finder du information om de to emner.

Det kan være svært at fungere optimalt i dagligdagen, hvis man lider af angst eller stress.

Læs her på siden, hvad de forskellige begreber dækker over.

Angst er en normal reaktion og en kendt følelse hos alle mennesker - det er en del af vores følelsesmæssige beredskab og har den funktion at den forsøger at passe på os, når vi oplever eller er udsat for noget ubehageligt.

Angst er altså en grundlæggende og normal følelse hos mennesker. For nogle kommer angsten dog til at fylde alt for meget og dukker op, når man mindst har brug for den.

Angsten kan være forbundet med mange forskellige ting, f. eks. at man kan det være angsten for at være sammen med for mange mennesker, komme offentlige steder, biografen, cafe, fitness center etc. Eller angsten for at tage offentlig transport, holde oplæg i skolen eller bare det at sige noget i timen.

Man kan ikke slippe angsten, og den forhindrer én i at leve det liv, man ønsker, fordi man begynder at gøre alt for at undgå angsten - f.eks. at gå i skole, være sammen med andre mennesker, gå til eksamen og meget mere, er det en rigtig god idé at opsøge hjælp til at få det bedre.


Stress, pres, forventninger. Pres kan i en kortere periode være godt og får os til at præstere. Men længere tid med høj fart, pres og forventninger kan resultere i stress, som er meget alvorligt.
Langt de fleste mennesker er i perioder af livet under et pres, hvilket ikke er unaturligt. Det kan være, at lektier og arbejdsopgaver har hobet sig op, og at man er kommet til at påtage sig for mange opgaver, aftaler og pligter.

Det er vigtigt efter en stresset periode, at man tager den med ro efterfølgende - faktisk siger man, at man skal tage en rolig periode det dobbelte af den tid, man har været stresset, for at krop og sind kan komme sig helt.

Gear ned og gør noget godt og rart for dig selv efter en stressfyldt tid.

Høje forventninger til sig selv - og forventninger fra omverdenen kan også være med til at man bliver stresset. Særligt hvis ens egne forventninger er sat alt for højt, og at man derfor ikke kan leve op til dem. Ønsket om at kunne gøre alt til perfektion, dette kan give en følelse af utilstrækkelighed og at mislykkes.

For nogle mærkes stress meget fysisk såsom hjertebanken, hovedpine, kvalme og mavesmerter. For andre kan tegnene være problemer med kortidshukommelsen, tristhed, angst og indelukkethed. Alle disse tegn er kroppens måde at bede dig passe på dig selv og fortælle, at der er gang i for meget, og at den trænger til ro.

Stress kan for nogen være så farligt, at de ender med at have svært ved at passe arbejde, studie eller sociale aktiviteter. Ofte følger angst eller depression med i købet, hvis du er stresset over en lang periode. Hvis man oplever dette, er det vigtigt at opsøge hjælp til at få det bedre.


Kontaktinfo

UngMod 24-7
Markedspladsen 4, 3 sal.
7400 Herning
Tlf.: 51836598  
Send e-mail

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Læs mere om sikker mail