Gruppeforløb for unge med angst og OCD

Kæmper du eller én i dit netværk med angst eller OCD? Der er hjælp at hente, for nu starter UngMod 24-7 et gratis gruppeforløb for unge mellem 14-17 år.

Til september tilbyder UngMod 24-7 et nyt gruppeforløb for unge, der kæmper med angst og OCD. Her kan unge fra 14-17 år, hvis primære problematik er angst og/eller OCD, komme og få hjælp til at håndtere deres angst og lære den bedre at kende.

Gruppen ledes af to erfarne og kompetente ungerådgivere, der er uddannet psykolog og socialrådgiver. Arbejdet i gruppen tager udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi, og de unges forældre inddrages også i forløbet. Gruppeforløbet er gratis og varer 12 uger

Sådan kommer du med

For at komme i betragtning til forløbet, skal den unge enten bo, arbejde eller gå i skole i Herning Kommune.

Deltagelse i forløbet kræver ikke en henvisning fra professionelle. I stedet skal den unge inden gruppestart deltage i en samtale, hvor det vurderes, om den unge er egnet til gruppeforløbet.

Samtalerne og selve gruppeforløbet foregår i UngMod 24-7's lokaler, Smedegade 13 i Herning.

Kontakt meget gerne UngMod 24-7, hvis du har spørgsmål til gruppeforløbet eller er i kontakt med en ung, der er interesseret i at deltage i forløbet. UngMod 24-7 kan kontaktes enten på tlf. 51836598 eller mail 24-7@herning.dk.

Kontaktinfo

UngMod 24-7
Smedegade 13, 1.th.
7400 Herning
Tlf.: 51836598  
Send e-mail

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Læs mere om sikker mail