Skilsmisse

Skal dine forældre skilles eller er du bange for, at de skal skilles? Se her på siden, hvor du kan få hjælp og svar.

Hvor skal jeg bo?

Når dine forældre bliver skilt eller flytter fra hinanden, skal de blive enige om, hvor meget du skal bo hos din far, og hvor meget du skal bo hos din mor. Det er en god ide, at du fortæller dem, hvordan du har det, og hvad du godt kunne tænke dig.

Hvis du har brug for nogen at tale med i forbindelse med dine forældres skilsmisse, kan du fx tage fat i en skolelærer eller en anden voksen, du stoler på. Du kan også ringe til Børnenes Skilsmissetelefon i Familieretshuset, hvor børnerådgivere sidder klar til at hjælpe dig med de tanker og spørgsmål, du går rundt med. Telefonnummeret er: 20 600 550, og åbningstiden er mandag til fredag 11-16.

Du kan også benytte Børns Vilkårs rådgivning - enten BørneTelefonen eller BørneChatten. Børns Vilkår er en forening der arbejder for, at børn skal have det så godt som overhovedet muligt.

Indhold hentet fra borger.dk