Spiseforstyrrelser

Anoreksi

Anoreksi kaldes også "nervøs spisevægring". Sygdommen er kendetegnet ved, at man sulter sig og bliver tyndere og tyndere, men man synes stadigvæk, at man er fed. Har man anoreksi, synes man tit, at mad er ulækkert og hvis man får lov at lade helt være med at spise, gør man det. Mange anorektikere føler ikke, at de fortjener mad og oplever store skyldfølelser, hvis de spiser.

Bulimi

Bulimi er en sygdom, hvor man i perioder kan indtage rigtig store mængder mad, hvorefter manden kastes op igen. En person som lider af bulimi er ikke nødvendigvis særligt tynd eller tyk. De fleste med sygdommen har en almindelig vægt, men kan svinge en del op og ned.

Overspisning

Overspisning eller tvangsspisning betyder, at en person er ude af stand til at kontrollere, hvor meget han eller hun spiser. En overspiser vil i perioder spise langt mere, end han eller hun har brug for, og langt mere end andre mennesker overhovedet ville kunne få ned.

En spiseforstyrrelse er meget usund for kroppen og kan ende med at blive en livstruende situation for dig. Får du anoreksi i en ung alder, kan du risikere, at din menstruation kommer meget sent eller helt udebliver og i sidste ende, at du ikke kan få børn. Du kan også tabe håret, dine negle kan knække og du kan få svage knogler.

Din krop har brug for mad og energi, og når du ikke spiser noget, bliver kroppen svag og dine organer, fx hjertet, kan ikke klare det. I sidste ende kan du dø af anoreksi. Man ved ikke, præcist hvor mange der dør af det, men man mener, at cirka 10 procent af alle med anoreksi dør af sygdommen.

Bulimi er også farligt. Længerevarende bulimi kan give meget dårlige tænder, mavesår, sår i halsen og øger risikoen for kræft. Taber du dig meget af din bulimi, kan det have de samme konsekvenser som for folk med anoreksi.

Mange unge som lider af en spiseforstyrrelse har også prøvet at gøre skade på sig selv.

Mennesker med bulimi, anoreksi eller andre spiseforstyrrelser har ofte et meget lavt selvværd. De kan have svært ved at se positive egenskaber ved sig selv og kan føle sig mindre værd end andre. Fælles for spiseforstyrrelser er, at det er et forsøg på at kontrollere nogle af de følelser, som det kan være svært for personen at rumme.

Ligesom ved den selvskadende adfærd, så er kontrollen af maden- eller manglen på samme en strategi til at klare det, som er svært. Og en person som lider af en spiseforstyrrelse har derfor brug for hjælp til at finde nye måder til at forholde sig til de svære tanker og følelser. Herudover har personen også brug for hjælp til at få et sundt og naturligt forhold til mad.

Først og fremmest er vigtigt, at du fortæller det til nogen i din omgangskreds, hvis du har det svært med mad og går rundt og er ked af det.

Det er selvfølgelig altid godt, hvis du kan fortælle det til dine forældre, så de er klar over, at du har et problem, så de kan hjælpe dig i hverdagen. Hvis du ikke kan snakke med dine forældre om det, er det vigtigt, at du finder en anden som du kan betro dig til.

Der findes forskellige steder, hvor du anonymt kan henvende dig og få en snak med en rådgiver, som kan hjælpe dig med dine spørgsmål og problemer. Du kan fx henvende dit til LMS (Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade), Psykiatrifondens telefonrådgivning eller UngMod.

Hvis du skal i behandling for at komme af med din spiseforstyrrelse er det bedste, at du starter med at kontakte din egen læge. Han eller hun kan fortælle dig, hvad der skal gøres og hvor du kan komme i behandling.

Er du meget undervægtig, er det vigtigt, at du får en normal vægt igen. Måske bliver du indlagt på et sygehus, hvor de hjælper dig med at spise det, der skal til, for at du ikke længere sætter dit helbred på spil. Samtidig kan du komme i samtaleterapi, det vil sige, at du skal tale med en psykolog.

Nogle steder i landet findes der særlige centre for spiseforstyrrelser, hvor du kan få hjælp til at få det bedre både fysisk og psykisk. Nogle af centrene er offentlige og derfor gratis, imens nogle er private og koster penge.