Hvem er vi?

Vi møder dig i øjenhøjde, der hvor du er i dit liv lige nu. Teamet er uddannede - og har erfaring i - at arbejde med unge med forskellige problemer. Det betyder, at vi er trænede i at have samtaler med unge. Vi kan finde ud af, hvad dit problem er, og hvordan det kan løses.

Som ungerådgivere lytter vi og spørger ind til din problemstilling og forsøger at give råd og vejledning i forhold til den situation, som du står i.

Christina

Christina er Socialrådgiver og har i mange år arbejdet med børn, unge og familier. Hun er derfor vant til at snakke med børn og unge og hjælpe dem igennem svære tider i deres liv. Ligesom hun har arbejdet med forældre hvor hun har været med til at finde og pege på de vaskeligheder der kan være i en familie og har så kunne hjælpe dem videre i, at skabe det bedste liv for dem og børnene.

Sofie

Sofie er psykolog og har gennem flere år arbejdet med at skabe trivsel og udvikling for børn og unge. Hun har derfor stor erfaring i at tale med børn, unge og de voksne omkring dem. Hun hjælper dem med at kortlægge de små skridt på vejen, mod at forstå og mestre udfordringerne i deres liv. Hun har indgående indblik i de problemstillinger mange unge oplever og er vant til at rådgive omkring dem.

Tina 

Tina er Socialpædagog og har arbejdet med børn, unge og familier i forskellige behandlingstilbud. Hun har en bred erfaring indenfor det socialpædagogiske felt, og Tina kender til mange af de udfordringer og problemer, som man kan stå i som ung. Hun er vant til, at rådgive unge med fokus på, at hjælpe unge med at navigere i eget liv og skabe forandring.

Liv

Liv er Jordemoder og har erfaring med fertilitetsbehandling, præventionsrådgivning, aborter, spiraloplægning- og fjernelse, graviditetsscanninger mv. Liv har en college uddannelse i sexologi og er endvidere i gang med en master i sexologi.

I UngMod skal Liv tage sig af test for sexsygdomme og graviditet, præventionssamtaler og oplægning af spiral/p-stav i samarbejde med vores læge, samt rådgivning af unge om alt, hvad der har med sex, krop og lyst at gøre.

Shabnam

Shabnam er Jordemoder og har arbejdet som kystjordemoder i Grønland med spiraloplægning, GU og abortsamtaler. Hun har undervist på lokale skoler i seksualitet og prævention. Shabnam samarbejder derudover med Sex og Samfund, hvor hun udarbejder undervisningsmateriale og er medvært på Radio Louds podcast "Mellem grænsen", som udforsker emner som lyst, seksualitet, kroppen og kærlighed.

I UngMod skal Shabnam tage sig af test for sexsygdomme og graviditet, præventionssamtaler og oplægning af spiral/p-stav i samarbejde med vores læge, samt rådgivning af unge om alt, hvad der har med sex, krop og lyst at gøre.

Kontaktinfo

UngMod 24-7
Markedspladsen 4, 3 sal.
7400 Herning

Tlf.: 51836598
Send e-mail

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.