Kan vi hjælpe dig?

Hvordan kan UngMod 24-7 hjælpe dig?

I UngMod kan du få gratis hjælp både omkring seksuel og mental sundhed.

Seksuel sundhed

Her kan du få rådgivning om prævention, gratis prævention, blive testet for sexsygdomme og graviditet samt få samtaler omkring krop og seksualitet. For at kunne benytte dette tilbud, omkring seksuel sundhed, skal du være i aldersgruppen 12-25 år med tilknytning til Herning Kommune, enten via bopæl, arbejde eller uddannelse.

Mental sundhed

Her kan du få råd og vejledning, op til 6 samtaler, rettet mod at forebygge og håndtere de problemstillinger, som påvirker eller gør det svært for dig at komme igennem hverdagen. For at benytte dette tilbud, skal du være i aldersgruppen 12-25 år med bopælsadresse i Herning Kommune.

Du kan eksempelvis kontakte os hvis:

  • Dine forældre er blevet skilt og du føler dog måske som en "lus mellem to negle"
  • Du føler dig ensom eller kan ikke overskue hverdagen
  • Du har brug for at vide, hvor du kan henvende dig med et problem
  • Du har selvskadende adfærd
  • Du bliver mobbet
  • Du vil fuldføre din uddannelse, men det kniber med at komme af sted om morgen
  • Du oplever en eller anden form for angst
  • Du har lidt for meget fest i hverdagen og ved ikke lige, hvordan du skal lavet om på det
  • Du er trist, og måske ikke ved hvorfor
  • Du har søskende, venner eller andre som har problemer
  • Du føler dig overset af dine forældre, lærere, venner...
  • Du vil tale med dine forældre om det der fylder, men kan ikke få taget hul på det
  • Du er eller kan være gravid
  • Du har eller tror du har en sexsygdom
  • Du ønsker gratis prævention
  • Du har spørgsmål til lyst, grænser og seksualitet
  • Du har spørgsmål om prævention.

Vi guider dig videre

Hvis du har problemer som vi ikke kan hjælpe med, så kan vi guide dig til det rigtige sted. Dette sker i samarbejde med dig.