Vi er et team på 8 ungerådgivere, 1 psykolog og 2 sexologer - alle uddannet inden for forskellige områder, så vi kan hjælpe dig, uanset hvilket problem du har.
Vi møder dig i øjenhøjde, der hvor du er i dit liv lige nu. Teamet er uddannede - og har erfaring i - at arbejde med unge med forskellige problemer. Det betyder, at vi er trænede i at have samtaler med unge. Vi kan finde ud af, hvad dit problem er, og hvordan det kan løses.
Som ungerådgivere lytter vi og spørger ind til din problemstilling og forsøger at give råd og vejledning i forhold til den situation, som du står i.
Sofie
Sofie er psykolog og har gennem flere år arbejdet med at skabe trivsel og udvikling for børn og unge. Hun har derfor stor erfaring i at tale med børn, unge og de voksne omkring dem. Hun hjælper dem med at kortlægge de små skridt på vejen, mod at forstå og mestre udfordringerne i deres liv. Hun har indgående indblik i de problemstillinger mange unge oplever og er vant til at rådgive omkring dem.
Malene og Pernille
Malene og Pernille er jordemødre og sexologer i UngMod Seksuel Sundhed.
De tager sig af præventionssamtaler, test for seksuelt overførte sygdomme og graviditet samt rådgivning om alt, hvad der har med sex, krop og lyst at gøre herunder seksuelle udfordringer/ problemer. De hjælper desuden også med oplægning af spiral eller P-stav i samarbejde med vores læge.