Når du mødes med os
Hvad foregår der hos sådan en ungerådgiver?
En samtale med UngMod kan foregå på flere måder:
- Vi kan mødes hos os i UngMod
- Vi kan gå en tur samtidig med, at vi taler sammen
- Vi kan komme til dig for eksempel på din skole og lignende (men vi kommer ikke hjem til de unge, vi taler med)
Kan du bruge os til noget?
Det første møde er det vi kalder en "afklarende" samtale. Hér har du mulighed for at se os an og tage stilling til, om du kan bruge os til noget.
Du fortæller lidt om, hvad det er, som fylder for dig, og til sidst i samtalen aftaler vi så, hvad der skal ske fremover:
- Om vi skal have flere samtaler
- Om du skal henvises til anden hjælp
- Om vi kan hjælpe dig på en helt tredje måde
Vi fortæller det ikke til nogen
Vi har tavshedspligt, og du har mulighed for at være anonym. Vi fortæller med andre ord ikke til nogen, at du taler med os, heller ikke dine forældre. Men vi har skærpet underretningspligt, hvis du er under 18 år. Det betyder, at vi som alle andre fagpersoner, der arbejder med børn og unge, har pligt til at underrette kommunen, hvis vi hører, at et barn eller en ung lever under forhold, der gør os bekymrede for den unges udvikling og trivsel. Vi gør dog aldrig noget uden, du ved det.
Hvis vi ses ude i byen
Hvis vi møder dig "ude i byen", så er det op til dig, om vi hilser på hinanden - vi vil selvfølgelig gerne sige hej, men da nogen ønsker at være anonyme, så er det dig, der skal hilse først.
Kontaktinfo
UngMod
Markedspladsen 4, 3 sal.
7400 Herning
Mail: 24-7@herning.dk
Ring eller SMS
Tlf.: 51836598
Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.